Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

En guide til Telenor ZyXEL 2601HN-F1 router

Sådan logger du ind på din router fra telenor.

Redigeret: 2015-07-02 20:46

By. BlueBoden

Denne vejledning henvender sig nok mest til Telenor kunder, men der kan også være relevante informationer for kunder hos andre udbydere.

ZyXEL 2601HN-F1 er en forholdsvis stabil router, dog har jeg selv fået udskiftet to af slagsen, som begge afgik ved døden af samme årsag, og desuden har jeg oplevet forbindelses problemer med visse trådløse enheder.

Der er normalt ikke nogle fare forbundet med, at ændre på indstillingerne i ens router. Normalt får routeren indstillingerne automatisk fra udbyderen, men sommetider kan det være, at man bliver tvunget til, at indstille routeren selv. Det er også meget normalt, at man må port forwarde sin router, for at få forbindelse med visse spil og programmer – eller hvis man har en web server tilsluttet.

Port forwarding

I forbindelse med port forwarding, så anbefales det, at man reservere IP adressen til den tiltænkte enheds MAC adresse på netværket. Derved undgår man konflikter på netværket, hvor andre enheder, som tilslutter automatisk, ellers kunne stjæle IP adressen fra den enhed som ens forward ellers er tiltænkt.

Kendte problemer med ZyXEL 2601HN-F1

Jeg har selv oplevet, at routeren lige pludselig, efter måske 1-2 års brug, ikke ville modtage forbindelses informationerne fra Telenor automatisk mere, hvor at Telenor så vil sende en ny router med posten. I mellemtiden kan det muligvis godt lade sig gøre, at konfigurere internettet manuelt, det kan man læse om i afsnittet om manuel konfiguration. Jeg har selv gjort det en gang, da jeg ventede på at modtage ny router.

Et andet problem er, at routeren opføre sig mærkeligt når man har en web server tilsluttet. På tilfældige tidspunkter vil det være umuligt at tilgå serveren på WAN IPen, eller via ens domænenavn. Problemet løser nogle gange sig selv efter et stykke tid, eller ved at man slukker og tænder for routeren. Folk ude fra kan dog godt komme ind på ens hjemmeside, men altså ikke enheder som er tilsluttet samme LAN som serveren.

Ovenstående problem kan løses ved, at manuelt indtaste LAN IP adresserne i host filen på dit operativsystem. Det har dog den ulempe, at lokale IP adresser fremgår i din servers log filer i stedet for din WAN IP.

Endeligt, så har jeg også oplevet problemer med nogle trådløse enheder, ofte ville de ikke kunne forbinde til WI-fi overhovedet, og, igen, nogle af de enheder som kunne forbinde, ville miste forbindelsen efter et længere stykke tid, hvorefter de så ikke kan forbinde igen før man har slukket og tændt routeren.

Sådan logger du ind på routeren

For at logge ind på din ZyXEL 2601HN-F1 router fra Telenor indtaster du følgende adresse i dit browser vindue:

http://10.0.0.1:2033/

Du kan også logge ind via telnet, det gøres med følgende kommando:

telnet 10.0.0.1 23023

Som brugernavn skriver du bare admin og i kodeord skriver du dit dsl kodeord. Hvis det ikke virker, eksempelvis hvis din router har været resettet, skal du sandsynligvis skrive 1234 som kodeord i stedet for. Det kan også være, at dit brugernavn er det samme som dit brugernavn på dit dsl abonnement.

Hvis routeren er blevet resettet, kan det også være adressen til routeren har ændret sig. I så fald vil den sandsynligvis være tilgængelig på http://192.168.1.1/, hvis det heller ikke virker, kan man ofte se routeren på lokalnetværket, når ens computer er forbundet til den, og her fremgår adressen tydeligt.

Efter et reset kan routerens lokale IP have ændret sig, derfor er det vigtigt, at man giver ens computer tid til, at forbinde til routeren, før man forsøger at logge ind på den. Mange har måske fejlagtigt troet, at deres router var i stykker, når i virkeligheden det var deres computer, som ikke havde forbundet til routeren.

Manuel konfiguration af forbindelse

Normalt henter routeren selv konfigurationen fra Telenor, men hvis man enten ønsker at indstille sin egen router, eller der er problemer med den router Telenor har leveret, kan man selv forsøge at indstille den.

Følgende indstillinger skulle virke for Telenor kunder med fast IP:

General
Name: InternetService
Type: ADSL
Mode: Routing
WANServiceType: PPP over ATM(PPPoA)
IPv6/IPv4 Mode: IPv4 Only
ATM PVC Configuration
VPI[0-255]: 0
VCI[32-65535]: 32
Encapsulation Mode: VC/MUX
Service Category: UBR Without PCR
PPP Information
PPPUsernName: dslxxxxx
PPPPassword: examPle
Authentication Method: Auto
Use Static IP Address: CHECKED
IP Address: Spørg evt din udbyder, hvis du ikke ved det
Routing Feature
NAT Enable: CHECKED
Address Mapping Enable: CHECKED
DNS Server
Use the following Static DNS IP Address: CHECKED
Primary DNS Server: 212.242.40.3
Primary DNS Server: 212.242.40.51

De indstillinger som ikke fremgår ovenfor, skal efterlades på deres standard værdier, derfor reset routeren hvis du har pillet ved noget, eller hvis du er i tvivl. Udskift også DSL brugernavnet og passwordet med dit eget – det skulle gerne stå i brevet fra Telenor.

Alternativt til Telenors DNS servere kan man bruge OpenDNS eller Googles DNS.

Googles DNS
8.8.8.8
8.8.4.4

OpenDNS
208.67.222.222
208.67.220.220