Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Linux eller Windows, hvad er bedst?

Hvad er bedst i dag, linux eller windows?

Redigeret: 2015-08-24 12:33

By. BlueBoden

Denne her artikel sidder jeg faktisk, og skriver fra en bærbar computer, som jeg har installeret Ubuntu på. Jeg bruger mest linux når jeg udvikler, men i højere grad også når jeg bare skal høre musik, tjekke Facebook og når jeg skal lave andre hverdags ting. Lige for tiden bruger jeg endda også linux en del til skolearbejde.

For mig er spørgsmålet ikke så meget, hvad der er bedst – det er helt indlysende at Windows er bedst – men det koster også en del penge, hvis man da ikke i forvejen har en licens. Linux derimod er gratis, og derfor er det også sjovere.

I skolen bruger jeg ofte LibreOffice i stedet for Microsoft office, og det fungere helt fint. Sommetider har skolen dog nogle underlige idéer om, at et dokument skal være på en bestemt måde, som jeg ikke lige ved hvordan man opnår i LibreOffice, og så hopper jeg bare over i word – men til mit eget private brug er LibreOffice perfekt.

Dual boot med Ubuntu og Windows 10

Til privat brug er linux perfekt, men der kan stadig være enkelte tilfælde, hvor man skal bruge et program, som kun findes i Windows.

Selv har har jeg opsat en dual boot med Windows 10 sådan, at jeg altid har gode gamle Windows lige ved hånden – just in case – og det var nemt at installere Ubuntu fra en USB. Jeg kom bare til at vælge server versionen, fordi jeg udvikler, men indså så, at der manglede lige en desktop. Forskellen på server og desktop versionen er faktisk minimal, så hvis du skal bruge en grafisk brugerflade, så er det meget bedre bare at hente desktop versionen fra starten.

Det kommer, nok igen, helt an på hvad man skal lave. Hvis jeg skal redigere video, så bruger jeg Vegas Pro på en Windows computer. Men hvis jeg skal arbejde med lyd bruger jeg Audacity, og det findes også til linux.

Understøttelse af hardware

Hvis du overvejer at prøve at installere linux på din computer, så skal du dog være forberedt på, at hardware understøttelsen stadig er lidt dårlig, måske særligt når det kommer til grafikkort. Jeg har selv oplevet en del problemer her, men det har heldigvis kunne løses hver gang, selvom det nogle gange har været en smule tidskrævende.

Skulle der opstå problemer, så kan man normalt, ligesom med så meget andet, finde hjælp via Google.