Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Hvad betyder: Ugyldig trafik – AdSense til indhold?

En forklaring på ugyldig trafik, og hvad du kan gøre for at minimere den.

Redigeret: 2015-09-12 19:59

Det er helt normalt, at der fremgår en smule ugyldig trafik under ens Adsense indtjeninger. Meddelelsen: Ugyldig trafik – AdSense til indhold betyder sandsynligvis bare, at Google har registreret en del af dine klik og visninger, som værende resultatet af ugyldig trafik.

Det kan eksempelvis være, brugere af din hjemmeside, som klikker på dine reklamer ved en fejltagelse. Der kan være mange årsager til, at brugere klikker ved en fejl. En hyppig årsag kan være, at dine reklamer er placeret og stylet på en måde, så det ligner indhold eller sidens navigations links.

Ugyldig trafik bør ikke være alt for højt. Hvis du oplever en pludselig stor stigning i ugyldig trafik, bør du overveje, at undersøge hvad årsagen kan være, og om du finder det nødvendigt, informere Google via deres kontaktform til dette.

Hvad kan du gøre?

Reklamer bør placeres på en ensartet måde, med passende afstand til andre elementer på en side. Brugerne bør ikke være i tvivl om, at det er en reklame de klikker på.

Lyt ikke til råd der siger, at du skal style dine reklamer på en måde, så de ligner navigations links. Det er nettop den slags, som kan føre til ugyldige klik.

Det gør normalt ikke noget, at de har samme farve som dine links, men de skal stadig have en passende afstand til dine navigations links. I reglen bør der ikke være tvivl for en bruger, om at det er en reklame.

Hvis der er tale om misbrug, eller automatiseret trafik, så er det vigtigt du prøver at identificere hvor den kommer fra, så du, om muligt, kan blokere den i din servers firewall, eller via andre sikkerhedsforanstaltninger.