Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Tilbagebetaling af studiegæld

Hvad enten det er for meget udbetalt SU, eller gæld fra SU-lån.

Redigeret: 2015-02-11 15:33

Tilbagebetaling af SU gæld, hvad enten det er i form af et SU-lån, eller for meget udbetalt SU, sker til statens administration.

Du kan via borger.dk finde frem til hvor meget du skal betale tilbage.

Tilbagebetaling af SU-lån

Der skal første gang afdrages på SU-lån, d. 1 Januar, året efter endt uddannelse. Du har derfor normalt rimelig god tid, til at finde et arbejde efter du er færdig med din uddannelse.

Hvornår skal jeg begynde at betale?

Du har pligt til at betale dit SU-lån tilbage 1. januar i kalenderåret et år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt. Bliver du eksempelvis færdig med din uddannelse i juni 2009, har du pligt til at betale dit SU-lån tilbage fra januar 2011. Statens Administration sender en tilbagebetalingsplan til dig i god tid, inden du skal begynde at betale på dit SU-lån.

Hvis du er under uddannelse, vil rammen for tilbagebetaling blive ændret. Dvs. Således at du først 1 år efter, at du afslutter den uddannelse du er i gang med nu, skal begynde at afdrage på din SU-gæld.

Hvis du allerede har modtaget en tilbagebetalingsplan, kan det dog være nødvendigt, at du selv informere Statens Administration, om at du er under uddannelse. Det gøres ved at sende relevant dokumentation til Statens Administration.

Hvornår skal SU-gæld være tilbagebetalt?

SU-låne gæld skal normalt være tilbagebetalt inden for 7 til 15 år, afhængig af din tilbagebetalingsplan. Der kan selvfølgelig også være sær-tilfælde, hvor tilbagebetaling må blive udskudt af økonomiske årsager.

For meget udbetalt SU, skal normalt betales tilbage med det samme. Sker det ikke, vil gælden automatisk overgå til en afviklingsaftale, hvor gælden skal være betalt tilbage inden for 3 år.

Kilder

  1. Rammer for tilbagebetaling – borger.dk