Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Introducerende artikel om danskhed

Et eksempel på en opgavebesvarelse til en opgave om, at skrive en introducerende artikel om danskhed.

Redigeret: 2015-11-29 16:45

Følgende er et eksempel på en dansk opgave efterfulgt af besvarelsen til opgaven. I opgaven skulle der i øvrigt henvises til materiale i fodnoter, med linjenummer og tid anført i parenteser.

Skriv en introducerende artikel om forestillinger om danskhed. Som en central del af artiklen skal du karakterisere, hvordan forestillinger om danskhed kommer til udtryk dels i H.C. Andersen: Danmark, mit Fædreland (tekst 4), dels i videoen med Outlandish (tekst 5 ) Du skal inddrage interviewet med Hans Hauge (tekst 6 ) og andet materiale fra internettet.

Som tillæg til din artikel skal du skrive en metatekst på ca. 300 ord om de formidlingsmæssige valg, du har truffet i artiklen. Du kan bl.a. komme ind på dit valg af materiale, fokus, indhold og form, herunder virkemidler.

Bemærk. Følgende opgavebesvarelse har en del mangler, men metateksten skulle være godt på vej. Artiklen kan forbedres meget, eksempelvis ved at inkludere flere citater.

Opgavebesvarelse: Introducerende artikel om danskhed

Download hele opgavebesvarelsen som:

7z pakket format, (kan pakkes ud med gratis-programmet 7-zip).

Opg 3: Der er mange forskellige forestillinger om danskhed, det er dog de færreste, som helt afspejler virkeligheden. I et interview med Hans Hauge fra danskernes akademi, bliver Danmark eksempelvis omtalt som en opfindelse fra romantismens periode, en tendens som Hans Hauge, i klippet, mener stammer fra slutningen af 80erne, hvor man begyndte at tale om opfindelsen af nationalitet1.

I en artikel på videnskab.dk, kan man få en bedre forståelse for, hvad Hans Hauge mener med, at nationalitet er en opfindelse. I begyndelsen af artiklen skriver han blandt andet, at forestillingen om Danmark primært bygger på fjendebilleder; citat:

”Danmark er et yndigt land, og det er også landet, hvis konge en gang stod ved højen mast. Kongesangen bruges ganske vist ikke så meget mere, men den er interessant, fordi vi i den finder noget af det, som forestillingen om Danmark er bygget på; fjendebilleder.”2

Eksempler på forestillinger om danskhed, kan man finde i henholdsvis H.C Andersens digt ”Danmark, mit fædreland”, og dernæst en moderne genfortolkning af Isam B. Selvom teksterne stort set er ens, så har begge versioner dog hver deres bud på danskhed og nationalisme.

H. C Andersen lagde særligt vægt på naturen, de danske strande, Bøgetræer og Dannebrog, hvor mange i dag er ligeglade med de ting.

Netop idéen om Danmark som en konstruktion, som vi bliver præsenteret for af Hans Hauge i interviewet, lader til at være grundlag for Isam Bs genfortolkning af H.C Andersens digt.

H.C Andersens fremføre, i sit digt, nogle bestemte bud på, hvad der er særligt godt ved Danmark. De bliver gentaget af Isam B i hans musikvideo – da teksten stort set er den samme – dog i en anden kontekst. Til forskel bliver der gjort brug af dækbilleder fra et mere nutidigt Danmark. Dækbillederne indeholder desuden forskellige ideologiske symboler, eller placeringer som har fået en ideologisk betydning, på grund af de fællesskaber, som de har dannet ramme for i mange år.

Desuden bliver Isam Bs version udført markant musikalsk anderledes, hvilket, sammen med dækbilleder af blandt andet Nørrebro3, Kongens Have4, Christiania5 og ”Pace” freds-flaget6, giver indtrykket af et rummeligt tolerant Danmark med plads til forskellighed.

Danneborgsflaget optræder, på et af dækbillederne, allerede i starten af videoen, efterfulgt, først af billeder af søerne i København, siden af billeder indeholdende de førnævnte forskellige ideologiske symboler. Symbolismen som bliver anvendt senere, kan være et forsøgt opgør med 1800 tallets romantisme, som ellers tydeligt præger originalen.

Konklusion

Der forekommer altså en tydelig afromantisering af det Danmark som, i midten af 1800 tallet, blev fremført af blandt andre H.C Andersen i ”Danmark, mit fædreland”, og der bliver kritisk analyseret på begrebet danskhed.

Metatekst

Jeg begynder med en introduktion til forestillinger om danskhed igennem, at præsentere læseren for lidt forskelligt materiale, med udgangspunkt i et interview med Hans Hauge, hvor Danmark bliver omtalt som en opfindelse fra romantismens periode. Det giver allerede, tidligt i artiklen, læseren en idé om, hvordan nationalistiske følelser og tanker kan opstå.

Efterfølgende fremføre jeg et par eksempler på, hvor man kan støde på forskellige forestillinger om danskhed, netop med udgangspunkt i H. C Andersens digt ”Danmark, mit fædreland” og nyfortolkningen af Isam B. Jeg har valgt at have særligt fokus på Isam Bs nyfortolkning, da denne bliver ledsaget af dækbilleder som indeholder flere ideologiske symboler af betydning. Da teksterne stort set er ens, har jeg valgt at fremføre netop dækbillederne, fordi de danner den væsentligste forskel fra originalen.

I dækbillederne optræder flere ideologiske symboler, herunder Christiania og ”Pace” freds-flaget, som de nok to vigtigste symboler, da disse står i stærk kontrast til de øvrige, og mere – neutralt – betonet københavnske steder, altså de steder som ikke umiddelbart bliver forbundet med ideologiske bevægelser.

Nedenfor ses ”PACE” flaget, som ikke bør forveksles med ”Pride” flaget:

PACE flaget

PACE flaget

Gay pride flaget

Gay pride flaget

Hvad der præcis henvises til med ”PACE” flagets optræden er uvist, men uanset hvad der henvises til, så repræsentere begge flag en ideologi, det er måske derfor ikke så vigtigt, hvilke af dem der henvises til. Jeg har tolket det, sammen med billederne fra Nørrebro, som et romantiseret signal om, citat: ”…et rummeligt tolerant Danmark med plads til forskellighed.”.

Min hensigt har været, at sammenfatte overskrifterne for de holdninger, som udtrykkes i materiale fra H. C Andersen, Isam B samt Interviewet med Hans Hauge. Det forekom derfor, som et godt valg, at tage udgangspunkt i en nutidig holdning, som den der kommer til udtryk i interviewet.

Til sidst har jeg skrevet en kort konklusion, hvor jeg gentager hovedpointen fra min artikel.

  1. Interview med Hans Hauge fra DR2, program: Danskernes Akademi, sendt 7. April 2013, fra (00:21-00:35)
  2. http://videnskab.dk/kultur-samfund/danmark-er-skabt-af-en-forestilling-og-af-fjender
  3. Assistens kirkegårds (den gule mur) fra (1:51-1:52), og Jagtvej fra (1:47-1:48)
  4. Musikvideo “I Danmark Er Jeg Født” af Outlandish, fra (2:46-2:49)
  5. Musikvideo “I Danmark Er Jeg Født” af Outlandish, fra (2:57-2:58)
  6. Musikvideo “I Danmark Er Jeg Født” af Outlandish, fra (3:01-3:02)