Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

HTML em

Hvordan man bruger em elementet til at angive tonefald i HTML.

Redigeret: 2015-06-01 04:20

Ligesom i det talte sprog, har vi, når vi skriver, også mulighed for at lægge ekstra tryk på ord eller sætninger. Det kan sammenlignes med at tale bestemt, eller når man råber i virkeligheden.

Til det formål anvendes bestemte HTML elementer, hvor af em elementet er et af disse elementer. Em bliver i HTML brugt til at fremhæve sætninger eller ord, på samme måde som man ville gøre det i virkeligheden.

Forvirring omkring em og i

Der har været en del forvirring omkring hvad der adskiller em og i fra hinanden, da de som standard ser visuelt ens ud i de fleste browsere.

Forskellen på em og i ligger i hvordan de bruges. Vi kan sige at i bruges til at ”markere” navnet på en film eller bog, som bliver omtalt i en tekst, tydeligt. Formålet vil i det tilfælde være, at gøre det klart, hvilken del af et stykke tekst, der er navnet på filmen eller bogen. Et eksempel på hvordan man bruger i elementet:

<p>Jeg var i biografen og se <i>Rambo IV</i> i weekenden.</p>

Kort sagt kan man bruge i til at opmærke navne, steder, tekniske termer eller andre ting i teksten, som man ønsker at gøre opmærksom på, eller ønsker at få til at fremstå tydeligt.

Med em er der derimod tale om et slags "tonefald". Eksempler på hvordan man kan anvende em, er vist nedenfor:

<p>Det var <em>hunden<em> der bed mig, det var <em>ikke</em> katten!</p>
<p>Du kan da <em>ikke<em> købe noget uden penge.</p>