Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Føl dig frem med din Træning

Føl dig frem til hvor meget du skal spise, hvordan du skal træne, eller til om du har overtrænet.

Redigeret: 2015-11-23 23:46

Ofte er det meget nemt, at "føle" sig frem til hvor meget man skal spise, hvordan man skal træne, og endda om man har overtrænet.

Hvis du eksempelvis er meget lang tid om at komme dig efter endt træning, så kan det godt være du spiser for lidt, eller mangler protein i kosten. Ligesom det kan være tegn på overtræning hvis du pludselig bliver svagere, i stedet for at blive stærkere!

Kost og Træning

Med spisningen må man også have lidt teori med, fordi her kan man ikke bare føle sig frem, på samme måde som med træningen. Man skal ikke have for meget og får man for lidt, kan man opleve overtrænings symptomer i form af længere restitutions tid, og/eller tilbagegang.

Overtræning

Det er normalt også meget nemt, at afgøre med sig selv, om man er gået for hårdt til den under sidste trænings session - men igen er der noget mange overser, inklusiv de såkaldte "eksperter", det er nemlig hvordan kroppen reagere over længere tid, eller om den i det hele taget får hvad den har behov for, for at udholde en given trænings intensitet.

Hvis man har trænet meget i en periode, kan man godt pludselig opleve, at man ikke kan løfte så tunge vægte som man plejede at kunne - det kan være tegn på overtræning, og så må en restitutions pause være tilrådelig. Der vil sikkert ikke ske nogen større skade ved mild overtræning, man vil altså ikke miste styrke i musklerne - Men det er vigtigt at ligge mærke til det i tide, så man ikke spilder en masse tid på noget der ikke giver fremgang.

Overtræning kan også være et resultat af, at din krop ikke får hvad den har brug for. Derfor er det vigtigt, at du kan føle dig frem på egen hånd, eller sammen med en ekspert få noget vejledning - det må dog siges, at det ikke burde kræve meget, at eksperimentere lidt med kosten og træningsintensiteten på egen hånd - en erfaring som du helt sikkert kan bruge senere i dit træningsforløb.

Teknik og Træningsprogrammer

Mange er så fikserede på trænings-teknik, at de skaber mere forvirring end de gør gavn. Eksempelvis med simple ting som løb, hvor det i grunden ikke handler om andet, end at sætte det ene ben foran det andet. Vi kan måske tale om løbe teknik, hvis du har en ekstrem unaturlig kropsholdning!

Derimod kan det nogle gange være en fordel, at skifte træningsprogram. Men igen er det vigtigt, at man også føler sig frem, så man ikke spilder tiden med et program som ikke virker. Kroppen kan hurtigt tilpasse sig bestemte rutiner, og så kan det være vigtigt at variere sit program, for fortsat at opleve fremgang.

Links

  1. Hvor meget protein om dagen?