Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Analyse af Det første møde

En novelleanalyse af Det første møde, måske den kan være til hjælp for andre som analysere samme novelle.

Redigeret: 2015-02-20 01:05

By. BlueBoden

Novelle skrevet af Tove Ditlevsen i 1944. Jeg laver en spørgsmålsbesvarende, ikke analyse som sådan.

Komposition

Teksten starter ”in medias res”, altså inde midt i et handlingsforløb. Vi kender ikke meget til hovedpersonernes fortid, men kan dog foretage nogle kvalificerede gæt ud fra teksten, men dersom historien sandsynligvis er fiktiv, så vil det ikke give meget mening at analysere meget på hovedpersonerne – jeg vil alligevel forsøge at komme lidt ind på det under personkarakterstikken.

Handlingsforløbet er stillet kronologisk op, og udspiller sig som et resultat af ”det første møde” imellem en dreng og en pige.

Fortællingsformer

Fortæller vinklen er en altvidende 3-persons fortæller. Fortælleren giver os både en udpenslet beskrivelse af miljøet, rummet, og et indblik i Pigens og Drengens indre tanker. Der bliver anvendt billeder og sammenligninger i teksten, til at forme, forstærke og danne stemningsindtryk.

”Han ringede lidt med cykelklokken, ikke meget, for hvis hun alligevel ikke var hjemme…”

Forfatteren er inde i hovedet på drengen, og forsøger derved at give os indblik i hvad drengen oplever i øjeblikket. Virkningen er den at, vi allerede tidligt begynder at danne os et billede af drengens personlighed. Vi kan tidligt i teksten konkludere, med en stor grad af sikkerhed, hvad resten af teksten handler om ud fra en hurtig sandsynlighedsberegning ud fra tidligere erindringer. M.m.

Tidsbestemmelse af handlingsforløb

Handlingen udspiller sig nok et sted imellem 1920-1930, med overvejelse af at de tilsyneladende kan komme på bakken for 2 kroner. Pigen:

”Jamen jeg har 2 kroner”

Personkarakteristik – drengen

Drengen fremstår som værende halvt usikker, forsigtig i hans måde at ”ringe stille med klokken” imod vinduerne. Tilsyneladende er han ligeglad med pigen, og tænker kun på at ”få en is med børge”, eller på om hun nu også holder hvad hun har lovet. Ud fra denne afstumpede opførsel, så kan man godt få samme indtryk som pigen.

”Og han fik hende faktisk kun til det, fordi Børge og alle de andre havde prøvet det…”

Drengen har heller ikke nogen penge, når pigen spørge om de skal tage på bakken. Her er det pigen som må lægge ud, hvilket kunne indikere at drengen er en arbejdsløs dovenkrop. Det bliver forstærket af hans dårlige sprogbrug, og ringe evne til at udtrykke sig i sociale situationer. Hans håndtering af Pigens udtryk af usikkerhed er meget fjendtlig:

”Der er faneme ingenting at være bange for”

Drengen lader også til at tænke mere på mesterens datter, Jonna, end at han tænker på pigen. Og den reaktion burde vel egentlig have fået hende til at gå sin vej – men da de deler visse karaktersvagheder, så vælger hun alligevel at blive. Det vil jeg sige er meget virkelighedstro skildring, men også meget negativ.

Tvivlen og ensomheden gjorde hende ydmyg – fortælleren er her inde i hovedet på pigen.

Personkarakteristik – pigen

Pigen udtrykker usikkerhed og tvivl ved situationen, men det er en finere usikkerhed end drengens – som bare lader til at tænke på ham selv. Pigen ønsker nemlig at forbedre drengens opførsel – meget naivt – men det indikere at hendes hensigter er finere end drengens, og at hun ikke bare tænker på sig selv. Imidlertid forstår hun ikke årsagen til hendes tvivl, og vælger alligevel at bruge tid sammen med drengen – som selvfølgelig ikke har vist skyggen af stabilitet eller troværdighed. Eller man kan sige, hun vælger at håbe på det bedste – hvilket måske også til dels kunne skyldes presset fra drengen.

I et vanvittigt øjeblik, kan man hurtigt komme til at træffe nogle beslutninger, som man senere fortryder. Netop den fortrydelse udtrykker hun ved at løbe grædende ind imellem træerne.

Novellens slutning

Novellen slutter meget åben, og det er umuligt at konkludere med sikkerhed hvad der er foregået ud fra teksten. Men forfatterens intention har nok været, at give os det indtryk, at hovedpersonerne har haft samleje – hun har bare ikke ønsket at sige det direkte.

Slutningen lader til at være negativ betonet, og giver læseren en god skildring af hvordan unge mennesker, nemt kan komme til at kaste sig ud i situationer som de senere fortryder. I det her tilfælde er det nok mest Pigen som vil fortryde hendes forhold til drengen – som hun tænker om:

”Han bandede bare så meget, og hade nok en masse dårlige kammerater”

Rummet – hurtigt, og overfladisk formuleret

Rummet forekommer at være rigt beskrevet, og optræder næsten som en slags overgangs effekt fra en sene til en anden. Eksempelvis bliver omgivelserne på bakken beskrevet på den måde at der lyder råb og musik, ligger affald på jorden, brækkede isbægre og chokoladepapir. Rummet bliver beskrevet i romantiserede billeder. Eks.:

”Jeg er nu lidt bange, sagde hun, med en lille hjælpeløs latter, der standsede bræt, og blev hængende i skovbunden”

Selvfølgelig kan en lyd ikke blive hængende i skovbunden. For det første kan noget ikke hænge opad, og for det andet vil skovbunden reflektere en stor del af lyden :-P

”Eremitageslottet lyste hvidt og forladt, endnu med et svagt solfladeskær over det spinkle tag”

Romantiserende. Stemningsgivnde.