Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Sådan skriver man en metatekst i dansk

I denne artikel kan du læse om, hvordan man skriver en god metatekst i dansk, og hvor den skal placeres.

Redigeret: 2015-11-13 10:52

I metateksten skal man skrive neutralt og objektivt om de formidlingsmæssige valg, man har gjort sig under sin artikelskrivning. Her kan man, blandt andet, komme ind på sit valg af materiale, fokusområder, indhold og form, herunder virkemidler.

Du kan vælge at, begrunde din tilgang til emnet, og valg af materiale. Hvis du skriver en dansk-opgave, så vil du typiske ikke selv have valgt materialet, men da skal du stadig prøve at, forholde dig til materialet, som om det var dig selv, som havde valgt det.

Hvis du selv har valgt noget af materialet, eksempelvis fra internettet, skal du selvfølgelig også begrunde dine egne valg af det materiale.

Du kan også udlægge dine overvejelser om forskellige fokusområder i din artikel, skrive om din artikels indhold og form, herunder de virkemidler som du har anvendt. Eksempelvis logos, etos og patos.

Metateksten kan placeres med overskriften ”metatekst”, umiddelbart efter den artikel, som den omhandler.

Typisk vil der i dansk opgaver på skolerne, også være krav om, at teksten minimum skal være på x antal ord. Eksempelvis var kravet til metateksten om den introducerende artikel nedenfor, at den minimum skulle være på 300 ord.

Eksempel: Metatekst til en introducerende artikel om danskhed

Download metatekst opgaven som:

7z pakket format, (kan pakkes ud med gratis-programmet 7-zip).

Jeg begynder med en introduktion til forestillinger om danskhed igennem, at præsentere læseren for lidt forskelligt materiale, med udgangspunkt i et interview med Hans Hauge, hvor Danmark bliver omtalt som en opfindelse fra romantismens periode. Det giver allerede, tidligt i artiklen, læseren en idé om, hvordan nationalistiske følelser og tanker kan opstå.

Efterfølgende fremføre jeg et par eksempler på, hvor man kan støde på forskellige forestillinger om danskhed, netop med udgangspunkt i H. C Andersens digt ”Danmark, mit fædreland” og nyfortolkningen af Isam B. Jeg har valgt at have særligt fokus på Isam Bs nyfortolkning, da denne bliver ledsaget af dækbilleder som indeholder flere ideologiske symboler af betydning. Da teksterne stort set er ens, har jeg valgt at fremføre netop dækbillederne, fordi de danner den væsentligste forskel fra originalen.

I dækbillederne optræder flere ideologiske symboler, herunder Christiania og ”Pace” freds-flaget, som de nok to vigtigste symboler, da disse står i stærk kontrast til de øvrige, og mere – neutralt – betonet københavnske steder, altså de steder som ikke umiddelbart bliver forbundet med ideologiske bevægelser.

Nedenfor ses ”PACE” flaget, som ikke bør forveksles med ”Pride” flaget:

PACE flaget

PACE flaget

Gay pride flaget

Gay pride flaget

Hvad der præcis henvises til med ”PACE” flagets optræden er uvist, men uanset hvad der henvises til, så repræsentere begge flag en ideologi, det er måske derfor ikke så vigtigt, hvilke af dem der henvises til. Jeg har tolket det, sammen med billederne fra Nørrebro, som et romantiseret signal om, citat: ”…et rummeligt tolerant Danmark med plads til forskellighed.”.

Min hensigt har været, at sammenfatte overskrifterne for de holdninger, som udtrykkes i materiale fra H. C Andersen, Isam B samt Interviewet med Hans Hauge. Det forekom derfor, som et godt valg, at tage udgangspunkt i en nutidig holdning, som den der kommer til udtryk i interviewet.

Til sidst har jeg skrevet en kort konklusion, hvor jeg gentager hovedpointen fra min artikel.