Ved at bruge denne side acceptere du samtidig Brugbarts og vores partneres brug af cookies.

Læs mere

Få Billeder til at Fylde Mindre

Hvis du vil have et billede til at fylde mindre, så skal du bruge et billedkomprimerings program - læs mere i Artiklen.

Redigeret: 2015-05-10 08:31

Når man skal have et billede til at fylde mindre, skal man bruge et billedkomprimerings program - de er ofte indbygget i grafiske editorer som funktioner. Men der findes også alene stående billedkomprimerings programmer, som nogle gange kan være bedre end de indbyggede funktioner.

Et rigtig godt gratis program, til at mindske størrelsen på billeder er PNGGauntlet, som er et komprimeringsprogram lavet til at komprimere PNG filer.

Du kan også benytte gratis programmerne Gimp eller Paint.NET, det er billedbehandlingsprogrammer, men de har deres egne indbygget billedkomprimerings funktioner.

Hvorfor du skal komprimere dine billeder

Inden du lægger et billede ud på din hjemmeside, kan det være nyttigt at komprimere det først - det gør nemlig at siden indlæses hurtigere.

De fleste servere har en lav upload hastighed, og derfor er det vigtigt at spare så meget båndbredde så mulig - sådan at andre brugere af siden ikke bliver forstyrret, i tilfælde af at nogen er ved at hente et stort billede.

Formater

Der er flere forskellige billede formater, før i tiden var GIF og JPEG meget udbredt - men i dag har PNG også vundet sig en stor plads.

Hvad for et format du skal bruge, afhænger mest af hvad du foretrækker. Dog skal du være opmærksom på at det kun er PNG som understøtter alpha gennemsigtighed, hvor GIF kun understøtter den grove gennemsigtighed.

Du skal også være opmærksom på de enkelte formaters tekniske begrænsninger. GIF er eksempelvis ikke så velegnet mere, da GIF filer kun understøtter op til 256 farver.

Hvis du bruger Alpha gennemsigtighed, så vær opmærksom på at ældre browsere ikke kan vise det optimalt uden klodsede hacks.

JPEG og GIF billeder har en tendens til at blive grumsede, hvis du komprimere dem for meget - det bør du undgå så vidt muligt!